Rex (Tobila's Noa)

Avlskåringsbeskrivelse:

(65,0 cm) Stor, middelkraftig, langstrakt, godt pigmenteret, tør og fast. Tilstrækkeligt maskulint hoved med gode proportioner. Lidt lyse øjne, korrekt ansatte ører. Normal manke, lige fast ryg. Let afskydende, kort kryds. Godt forbryst, langt underbryst, der ønskes mere udfyldt. Godt vinklet for og bag. Korrekt front. Lige og fast bag. Albuetilslutningen ønskes bedre. Viser energisk bevægelse med god skridtvidde. DSB udpræget.

Rex har alle de brugsegenskaber, jeg kunne ønske mig. Han kan arbejde længe og giver aldrig op. Rex sætter altid fulde, dybe, faste greb, som han fastholder. Til Rexs allerførste konkurrence, løb figuranten i PH-flugt med ærmet på venstre arm, men højre arm vendt mod Rex. Rex gjorde som han havde lært - stoppede manden hurtigst muligt ved at bide i det, der var nærmest... Rex har på rundering i de svenske skove fundet en grævling, som han bevogtede intenst og nægtede at forlade, da grævlingen begyndte at løbe hver gang Rex løb mod sin belønning... Da Rex vandt DM var han blandt de få, der i første hug tog den gående figurant, der gik direkte mod hunden. Rex er ikke bange for noget og er meget dominerende. Rex tager ejerskab til ting på både godt og ondt. Samtidig har han altid fået utrolig stor ros for, at han er så afbalanceret og hviler i sig selv. Rex kunne gå roligt med mine kaniner i deres løbegård uden at jagte dem. Samtidig er det nok hans interesse for jagt, der gjorde, at jeg fik set en elg i de svenske skove... Rex arbejder utrolig selvstændigt og finder de mindste ting i skoven, på sporet eller på feltet. I Rexs yngre dage havde en mand tabt sine dyre briller et døgn forinden under beskæring af buske. Manden havde flyttet grenbunken flere gange og vandret rundt for at finde dem. Det tog alligevel kun Rex 5 minutter fra bilen var parkeret, til han fandt brillerne til stor glæde for manden.

Rex er min første hund, og når man tænker på hvor lidt jeg vidste, da jeg fik ham, er jeg vildt imponeret over alt det han har lært - og de titler han har opnået. Ikke mindst alle de omstillinger med forskellige måder at træne på og forskellige programmer.

Derhjemme er Rex verdens største puttebamse. Han er med mig overalt. Om jeg skal på kajaktur, løbe DHL-løb, stå på ski eller til fodboldkamp er han altid med. Han har været med mig rundt i mange lande, været med til at gennemrenovere hus og pludselig skulle han dele mig med Dana. Han er den bedste hund i verden og den bedste legeonkel for hvalpene.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Rex var i træning til det sidste. I oktober 2018 til IPO3-udtagelsen fik han sit første kortvarige "anfald", hvor han kastede op og blev fraværende lige før vi skulle på banen. Dette skete et par gange mere de efterfølgende måneder, hvorefter jeg prøvede at få ham undersøgt. Hans glukoseniveau var for lavt, men han var frisk de 99% af tiden, og anfaldene så små. Vi klarede os igennem en SPH2, hvor han også periodevis virkede til at have små anfald. Efter en lang scanning fandt dyrlægen en kræftsvulst i bugspytkirtlen, som var begyndt at sprede sig. Jeg ønskede mest af alt at tage Rex med hjem igen og have ham hos mig for altid. Efter lidt hyggetræning sov Rex dog ind med sit bidestyr i munden.

Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet, og jeg vil for evig tid fælde en tåre, når jeg tænker på ham. Savnet er så sindssygt stort. Jeg tænker tilbage på alle de gode oplevelser, vi har haft, men bliver alligevel trist ved tanken, da jeg savner ham så meget. Jeg vil savne Rex forevigt. Ingen vil kunne erstatte ham. Rex har fulgt mig i tykt og tyndt, han har lært mig alt om træning og været min allerbedste ven - han var mit et og alt. Tak for de mange år vi havde sammen.